Gammeldags hyldeblomstsaft og hyldens historie

Gammeldags hyldeblomstsaft er saft af hyldeblomster, citroner og citronsyre, der trækker i en lage af sukkervand. Den sammensætning går igen i de fleste danske opskrifter. Siden her gennemgår den traditionelle fremgangsmåde, giver en mindre opskrift i redaktionens udgave og ser på hyldens plads i dansk tradition og folketro. Den fulde trin-for-trin-version står under hyldeblomstsaft opskrift.

Sådan lavede man saften traditionelt

Fremgangsmåden har fire led:

1. Blomster. Friske skærme af almindelig hyld plukkes, når hylden blomstrer, typisk i juni og juli. Tidspunkt og plukning står under hyldeblomster, og hyld hjælper med at kende busken fra giftige slægtninge.
2. Lage. Vand og sukker varmes, til sukkeret er opløst.
3. Syre. Citronskiver og citronsyre kommer sammen med blomsterne. Syren giver friskhed og står imod sødmen. Engelsk Wikipedia nævner desuden, at den hjælper med at holde saften.
4. Træk. Lagen hældes over, og blandingen står nogle døgn, før den sies og fyldes på flasker.

Saften er et koncentrat, der blandes med koldt vand, når den skal drikkes. Sukkerets og syrens rolle er uddybet under hyldeblomstsaft uden sukker og hyldeblomstsaft uden citronsyre.

Hvordan laver man hjemmelavet hyldeblomstsaft?

Redaktionens gammeldags udgave er en halv portion af grundopskriften. Det giver ca. 1,5 liter koncentreret saft, nok til et par flasker.

Ingredienser

• 20 blomsterskærme
• 1 liter vand
• 1 kg sukker
• 25 g citronsyre til fødevarebrug
• 1 økologisk citron i tynde skiver

Fremgangsmåde

1. Ryst skærmene fri for smådyr, og skyl dem grundigt, men nænsomt, i koldt vand. Klip de grove, grønne stilke fra, for de kan give bitter smag.
2. Varm vand og sukker, til sukkeret er opløst.
3. Læg skærme, citronskiver og citronsyre i en ren skål eller spand. Brug ikke aluminium, for syren kan opløse metallet.
4. Hæld den varme lage over. Lad det køle af, dæk til, og stil det i køleskabet.
5. Lad saften trække i ca. 3 døgn, og rør rundt en gang om dagen.
6. Si saften gennem et rent klæde, og hæld den på rene, skoldede flasker. Fyld ikke flaskerne helt, hvis noget skal i fryseren, for saften udvider sig, når den fryser.
7. Opbevar saften i køleskab. Det, der ikke bruges snart, fryses. Detaljerne står under holdbarhed af hyldeblomstsaft.

Saften fortyndes ca. 1:5–1:8 med koldt vand efter smag, altså 1 del saft til 5–8 dele vand. Flere måder at blande den på står under hyldeblomstdrik.

Hvordan laver man hyldebærsaft?

Hyldebærsaft laves af bær sent på året, ikke af blomster, og den kræver varme. Rå hyldebær indeholder naturlige giftstoffer, der kan give opkastning, diarré og mavesmerter. Fødevarestyrelsen anbefaler at koge bærrene i 15–20 minutter, før de bruges i saft, suppe eller is. Det gælder også grønne bær. Styrelsen svarer nej på, om hyldeblomst indeholder giftstoffer, så advarslen handler om bærrene. Redaktionens saft og suppe står under hyldebær.

Hylden i dansk tradition og folketro

Hylden vokser ofte tæt på huse, og i ældre tiders tro var den ikke et træ som andre. Naturstyrelsen forklarer, at den trives i næringsrig jord og derfor tit ses nær møddinger og hønsegårde.

Hyldemor

I folketroen bor der en ånd i hylden. Naturstyrelsen skriver, at man troede, at små hyldefolk levede ved træets rod, og at Hyldemor boede i kronen. Hende skulle man takke for hendes gaver.

Mundheld og tro

Et gammelt mundheld lød: „Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo.“ Man mente også, at man kunne blive „hyldeskudt“ ved at sove under en hyldebusk, skriver Naturstyrelsen.

Dansk Wikipedia fortæller, at man i gamle dage sagde, at gudinden Freja, senere kendt som hyldemor, boede i hylden. Fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, risikerede man ifølge samme kilde, at ulykker ramte én.

Hyldemoer af H.C. Andersen

H.C. Andersens eventyr „Hyldemoer“ udkom i december 1844 i årbogen Gæa, som bærer årstallet 1845. Derfor skriver nogle kilder 1845. Handlingen i korte træk: En dreng får en kop hyldete, og da låget løftes, vokser et hyldetræ op af tepotten. I træet sidder Hyldemoer, som eventyret også kalder en dryade. Hun fortæller om et gammelt par under et hyldetræ og viser sig til sidst at være Erindringen. Eventyret er registreret på H.C. Andersen Centrets værkside.

Gårdnavnet Hyldebusk

Gårdnavnet Hyldebusk på Læsø kendes fra 1683, hvor det er skrevet „ved Hyldebuschen“. Ifølge Københavns Universitets navnesider betød det oprindeligt omtrent „stedet ved en hyldebusk“.

Elderflower cordial i Nordvesteuropa

På engelsk hedder saften elderflower cordial. Ifølge engelsk Wikipedia har den været populær i Nordvesteuropa med rødder i victoriatiden, og versioner af opskriften kan spores tilbage til romertiden. Grundtanken er den samme som i den danske saft: en koncentreret sukkerlage, hvor friske hyldeblomster trækker, og hvor citronsyre og citronsaft giver syrlighed. I dag blandes den hjemme med vand eller danskvand.

Læs videre

• Hyldeblomstsaft – forsiden med saftberegner og hyldens år
• Opskrifter med hyldeblomst – is, sorbet og andet i køkkenet